Naturmotion

Ved siden af hvor vi bor, er der en  lille skov, hvor der for nylig er sat nogle redskaber op, så man kan lave naturmotion i skoven. Der er et  løbebånd og man kan klatre, armgang og der er flere andre ting også. Har Julie en masse energi, som hun skal brænde af, så løber hun en tur derover.

Løber en tur

Der er også tit at Julie løber en tur. Har hun uro i kroppen og en masse energi hun skal have brændt af, så løber hun en lille tur. Det kan være rundt i de grønne arealer eller i vores lille skov ved siden af, hvor vi bor. Tit er hendes veninde også med.

Springgymnastik

Julie er lidt af en springloppe. Hun elsker at springe trampolin og lave vejrmøller.

Hver onsdag går hun til rytme og springgymnastik i 1½ time. Julie har gået til gymnastik i 4 år og efter ferien starter hun til spring og stortrampolin.

Cykler til skole

Det er jo sundt at cykle eller gå til og fra skole. Det gør at man bedre kan koncentrere sig i timerne, så hver morgen cykler Julie til skole, som kun ligger ca. 800 m. længere nede af vejen.

I weekenderne kan Julie og Michael finde på at cykle en lang tur på ca 20 km. Det elsker Julie. De hygger sig meget på de ture og det er Julie der bestemmer, hvor de skal kører hen og , hvor lang en tur de skal kører.

 

Svømmehallen

Weekenden kan også bruges på at tage i svømmehallen, hvor der spilles bold, svømmes og lærers at dykke efter gummiringe i vandet. Der bruges ca. 3 timer i svømmehallen. 

Julie har også været på H2O-Camp med skolen. Som er to x en uges intensiv svømmeundervisning. Campen er et samarbejde mellem den lokale svømmehal, kystlivredningstjenesten og det kommunale beredskab. Det var godt nok en træt pige der kom hjem i den periode.